De gode kødboller

Denne ret er en af mine klassikere, en ret Milena tit subtilt hinter hun gerne vil have noget oftere.  I denne måned fattede jeg så endelig hintet igen.

Retten er et resultat af, at jeg gerne ville lave mine egne kødboller/sauce a la Lady og Vagabonden, a la noget italiensk med pasta, engang i mine studiedage. Det blev det så overhovedet ikke til, men der er da ordet ‘kødbolle’ til fælles…

Første gang lavede jeg den med spaghetti, men kartoffelmos er bare så meget bedre (selvom resterne dagen efter fint kan spises med spaghetti). Denne ret er stærk og gennemtrængende, ikke på den skarpe, chili agtige måde, men på den koncentrerede, simreagtige måde. Det er nok en af mine egne favoritopskrifter, hvis jeg skulle vælge at gunpoint (den her eller tunpizza… det ville blive svært).

Kødboller:

  • 500 g oksekød (omkring 10% fedt)
  • Ristede løg
  • 5-7 fed hvidløg
  • Soya
  • Tabasco sauce
  • Flydende chili
  • Salt
  • Peber
  • Paprika

Sauce:

  • 1/2 liter fløde
  • Tabasco sauce
  • Soya
  • Ketchup
  • 1 dåse tomatpuré
  • Hvidløgspulver
  • Salt
  • Peber

Kartoffelmos: 

  • 1 kg bagekartofler
  • ca. 200-300 g gulerødder
  • 1-2 bundter persille
  • Letmælk
  • Smør
  • Salt
  • Hvid peber

Tilbehør: 

  • Asier
  • Ekstra fine ærter
  • Sour Cream and Onion chips
  • God, kraftig rødvin

Før jeg starter: Jeg ved godt det er overraskende, coming from me and all, men dette er IKKE en slanke-ret. Nu er I advaret. Igen.

Det første der skal gøres, er også det kedeligste, desværre. Farsen til kødbollerne skal laves, og så rulles til små fine kødboller. Sidstnævnte tager pænt lang tid, men så kan man i det mindste sige at de består af koncentreret effort/kærlighed.

Denne ret handler meget om at få den helt rigtige, kraftige smag frem. Hemmeligheden i det er kødbollerne, og det man blander i dem. Du tager farsen og trykker den flad på et bræt f.eks. Nu spreder du så alle ingredienser ud på farsen, og ælter den godt igennem, så alt er blandet fint. Dvs. hak hvidløgene i små fine stykker og drys dem over, hæld flydende chili og soya på i passende mængder (det er efter skøn, men se evt. mit billede), dryp med tabasco sauce, drys med paprika og salt, og kom godt med groftkværnet peber på. Slutteligt kommer det allermest hemmelige, en ingrediens som mange folk overser nytten af, medmindre det er i deres hotdogs – nemlig de ristede løg. Det er især dem, der giver saft og kraft her. Brug nok til at dække det meste af farsen lige og lige.

 

 

Ok, og som jeg advarede om før – det er nu, efter du har æltet det hele godt og grundigt sammen, at der skal rulles kødboller. Pas på ikke at lave dem for store, det skal gerne være små mundrette hapsere, og hellere for små end for store. Jeg plejer at tage et lille stykke fars i den ene håndflade, og så bevæge min anden håndflade i cirkel bevægelser over farsen. Den rigtige teknik sparer en del minutter og ondt i ryggen…

Men! Glæd dig, for når det er på plads, er resten af retten childs play.

 

 

 

Næste trin er at varme en pande (din største stegepande) op, og stege alle kødbollerne på den på en gang. Eller, dvs. semi-koge, for der er så meget væske i kødbollerne, at panden vil blive fuld af fedt og vand forholdsvist hurtigt. Det er helt fint, ingen panik med det. Jeg bruger selv omkring 4 ud af 6 i varme til det, de skal ikke steges tørre, de skal være bløde og saftige. De må dog gerne blive lidt brunlige over det hele.

 

 

Den ‘hemmelige’ smag er i alt det goodness som kødbollerne afgiver her. Når de er nået så langt, er det tid til at lave saucen. Hæld fløden i panden sammen med 1/2-1 dåse tomatpuré, alt afhængigt af smag og hvorvidt det er de små dåser eller dem i dobbelt størrelse. Bland det sammen, og hæld nogle skvæt ketchup og soya ved, sammen med lidt mere tabascosauce, og noget friskkværnet peber. Herefter lader du det simre mens du begynder at skrælle kartofler (og gulerødder, hvis du følger den her opskrift) til kartoffelmosen. Saucen skal gerne simre/små-boble og hygge sig på omkring 2 i varme fra nu af og i mindst 20 minutter. Gerne længere, men det er ikke en langtidssimreret, 40 minutter er nok fint. Pas på den ikke mister for meget væske. Saucen skulle gerne blive naturlig tyk, men ikke FOR tyk.

 

Rør i den jævnligt, og efter 20-30 minutter kan du så smage den til med salt, peber og evt. mere ketchup, flydende chili og soya, samt en anelse tørret hvidløgspulver. Hvis retten er lige lidt for kraftig for dig nu, så ingen panik, kartoffelmosen hjælper rigtig meget til at afbløde smagen… På den gode måde.

Til kartoffelmosen denne gang brugte jeg gulerødder og også nogle af de ristede løg (retten var jo ikke fed nok i sig selv…). Igen, det giver kartoffelmosen et fint, anderledes pift med lidt ristede løg i den, men det kan ikke smages specielt meget i den her ret, over den meget dominante sauce, så det er egentlig unødvendigt. Min standard opskrift på kartoffelmos med persille vil jeg tillade mig at copy/paste fra en anden ret:

Den måde jeg laver kartoffelmos på, er ret ligetil. Kog kartoflerne i mindre stykker, indtil de ikke holder sig fast på en gaffel. Hæld dem op i en sigte, og kom et (pænt) stort stykke smør i bunden af gryden du brugte. Kom kartoflerne i igen, og mos dem sammen med smøret. Juster konsistensen med letmælk og smagen med mere smør, salt og peber. Når konsistensen er fri for klumper og smagen fin, tilsætter jeg et bundt finthakket persille dels for æstetikkens skyld, dels for smagens. Og så er kartoffelmosen færdig.

Kartoffelmos kan i øvrigt fint varmes op igen dagen efter, hvis der er rester. Uden at brænde (helt) på, og uden at være kedelig, hvis du varmer den op langsomt under svag varme, omrøring af og til, og tilsættelse af et lille skvæt letmælk et par gange.

Nå, men tilbage til kødbollerne. Når saucen er blevet mere brun end rød, er den klar til servering.

 

 

Serveres med ekstra fine grønne ærter, gode Sour Cream and Onion chips (modsat den fesne Kim’s på billedet, er det Taffel’s, der er de gode, dem der hed Estrella i gamle dage) og en god, kraftig rødvin. Jeg lyder som en plade, der er gået i hak, men en Ripasso eller Amarone er aldeles fremragende. Findes der overhovedet andre vine? (det er et retorisk spørgsmål…)

 

 

Derudover, hvis du leder efter noget at bruge dine asier til, som ikke blot er at komme på leverpostej, så er dette en rigtig god ret til det, for asiernes syrlighed komplementerer meget fint. Milena har en opskrift på asier lige her.

Denne ret er nok til 4 mennesker, give or take. Medmindre man frådser rigtig meget altså.

 

Tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published.