Crostini

Crostini er måske nok den aller mest kendte og klassiske italienske anti-pasti og er i al sin enkelhed jo bare ristet brød penslet med olie og toppet med det fyld man nu synes om.

Der er faktisk ingen grænser for hvad man kan putte på sin crostini, men jeg holder meget af den helt klassiske med tomat og mozzarella – det er så ufatteligt simpelt og alligevel så lækkert. Det synes jeg er så skønt – at man med  gode råvarer kan skabe noget så godt af så lidt.

Her kommer opskriften på  crostini i den klassikse udgave og så en variant med et tvist i form af lidt varmrøget laks.

Der skal bruges:

  • 1 godt brød af baguette eller ciabatta typen
  • god olivenolie
  • hvidløg
  • tomater – vigtigt med nogle der er godt modne og fulde af duft og smag
  • mozzarella – hvis du kan skaffe den ægte af bøffelmælk er det at foretrække
  • varmrøget laks
  • rødløg
  • frisk basilikum

Start med at tænde ovnen på 225 grader.

Løgget skæres i tynde ringe, tomater og mozzarella skæres i gode tykke skiver og laksen plukkes i mindre stykker og udvælg en håndfuld af de små fine blade fra din basilikum – 2-3 blade pr. crostini er passende, synes jeg. – så har du alt dit fyld klart.

Brøddet skæres i1½-2 cm tykke skiver og skal nu ristes. Det kan du enten gøre i ovnen eller på en brødrister – jeg har prøvet begge dele og synes ikke det gør nogen forskel.

Når brøddet er ristet gyldent pensles det på den ene side med olivenolie og du tager et fed hvidløg og gnider hen over brødet. Herefter skal du have dit fyld på.

På den ene slags lagde jeg 1-2 skiver tomat, et godt drys friskkværnet peber og lidt salt og så 1-2 skiver mozzerella ovenpå.

Den anden slags fik laks krydret med et drys citronpeber, løg ringe, tomat og til sidst mozzerella.

Så er de klar til at komme i ovnen. De skal ikke have særligt længe 3-5 min – hold øje med dem det går hurtigt lige pludselig. De skal bare have indtil osten begynder at boble.

Så tages de ud af ovnen og pyntes med de basilikum og spises mens de er lune.

 

 

Tagged , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *