Jalapenos i svøb

De her er stærkt vanedannende – så pas på. Gode på tapasbordet eller som en lille velkomst snack ved fester.

Der er sikkert nogen der vil være lidt skeptiske, hvis de ikke er vant til meget chili, men de er faktisk ikke stærke, når de bliver lavet på denne måde. Jeg tilføjer chili flager i fyldet, men det kan man jo undlade, hvis man ikke er til alt for stærk mad. I sig selv er den bagte jalapeno ikke meget kraftig i smagen – den har bare en dejlig varme som er en fin ledsager til den røgede fede bacon.

Du skal bruge:

  • 4 friske jalapenos – eller hvor mange du nu har lyst til at lave
  • dobbelt så mange skiver bacon som du har chilier – 1 pakke, 150 g her
  • 1 pakke flødeost eller ricotta
  • krydderier efter eget valg – jeg brugte godt med paprika og chili flager

 

 

Chilierne flækkes på langs og kerner og “indmad” fjernes forsigtigt så skallen ikke går i stykker.

ricotta eller flødeost røres med de krydderier du holder af og fyldes i de halve chilier. Disse omvikles nu med bacon – 1 skive pr. stk er passende synes jeg, så bliver alt fyldet inde i chilien.

 

Når de er pakket godt ind lægges de på en bageplade med papir og bages i ovnen ved 225 grader i ca. 25-30 min – til baconen er sprød og lækker.

 

Tagget , , .Bogmærk permalink.

2 Kommentarer til Jalapenos i svøb

  1. Brigitte siger:

    Fååårk hvor nice ( og så er jeg i øvrigt stadig ikke kommet mig over at du har en….madblog…)

  2. Christian siger:

    Tro mig, det kan jeg sagtens forstå er lettere… Overraskende. Men den her ret er nu Milena’s, så det tager jeg ikke credit for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *