Æg i festtøj

En lille hapser til buffet eller tapas bordet.

Ganske vist ikke særlig nyskabende, for æg i stil med disse har vel nærmest været en fast bestandel af ethvert buffet bord siden engang i 80’erne. Men nogle gange er ting også blevet hængende af en grund – de er faktisk ret lækre 😉

Du skal bruge:

  • Æg
  • rejer
  • citronsaft
  • mayonnaise
  • rogn af en slags – her er det stenbidder
  • frisk eller tørret dild
  • salt og peber

æg-i-festtøj-ingredienser

Først skal du have æggene kogt. Jeg giver mine 8 min. så er de lige nøjagtigt hårdkogte uden at være tørre.

Når de er kogt skal de pilles og skæres i halve. De halve æg dryppes så med citronsaf og drysses med salt og peber. En lille klat mayonnaise kommes på hvert, og så skal der fyldes rejer på – så mange du nu synes er passende.

Ovenpå rejerne drysser du så med dild. På denne tid af året er den friske dild noget smagløs, så her brugte jeg tørret, men om sommeren ville jeg vælge den friske. Til sidst pyntes hvert æg med stenbidderrogn.

æg-i-festtøj-færdig

Så er æggene i festtøjet og klar til din buffet eller på tapas bordet.

 

Tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *