Bagte mini kartofler

Jeg har altid været glad for bagte kartofler med forskelligt fyld, så jeg synes det kunne være sjovt, at prøve at lave dem i en bite-size udgave til et tapasbord.

Du skal bruge:

  • små fine kartofler
  • et par skiver bacon
  • creme fraiche 18 %
  • frisk purløg
  • salt
  • peber

Bagte-mini-kartofler-ingredienser

 

Vask/skrub dine kartofler grundigt, så man har lyst til at spise skrællen, når de er bagt og kom dem så i ovnen.

Alt efter størrelse, så skal du regne med at de skal have 30-40 minutter. Men prøv at stikke i dem undervejs med en kødnål eller lignende. Det er vigtigt, at de er ordentligt gennembagt.

Mens kartoflerne er i ovnen kan du stege baconen.

Jeg synes det giver det bedste resultat at stege det i hele skiver, og så først smuldre dem, når de er kølet af, men du kan også vælge at skære baconen ud i små stykker, inden du steger den. Mens du venter på kartoflerne kan du også klippe noget purløg meget fint.

Når kartoflerne er møre tages de ud af ovnen. Lad dem køle et øjeblik og skær så et kryds i hver kartoffel og tryk forsigtigt på den, så den åbner sig lidt.

Kom en god skefuld creme fraiche i hver og krydr med friskkværnet peber og lidt salt. Drys med purløg og kom så bacon stykker på toppen.

Bagte-mini-kartofler-færdig

De færdige kartofler gør sig virkelig godt på bordet. De er både nuttede at se på og smager dejligt.

Fyldet kan jo være mange andre ting end creme fraiche og bacon. Det kan varieres i det uendelige.

Tagget , , .Bogmærk permalink.

2 Kommentarer til Bagte mini kartofler

  1. Maj-Britt siger:

    Sikke en god idé 🙂 De passer lige til en gæstemiddag. Det må jeg huske næste gang 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *