Philly cheesesteak sandwich

En klassisk amerikansk opskrift, der er rigtig god til en tung gang frokost eller en lettere gang aftensmad (evt. med salat til, hvis man er sådan en). Mit take er ikke helt klassisk, men jeg vil da være retrovenlig og pointere hvor min opskrift adskiller sig – så kan man jo selv bedømme hvad der er bedst.

Ingredienser: 

  • ca. 300-400gr kalvekød i strimler (jo tyndere jo bedre)
  • 1 rød peberfrugt
  • 2 løg
  • 4 hvidløgsfed
  • 4 skiver ost (den originale opskrift er med Provolone ost, jeg brugte Cheddar her)
  • Linghams Chilisauce (eller anden sød chili)
  • Chili sauce (noget stærkere end ovennævnte)
  • 1 passende baguette (as always – hvidløgsbaguette fra Føtex til en tier)
  • Salt
  • Peber
  • Paprika
  • Smør til stegning

 

Skær løg og peberfrugt i ringe eller halvringe, og hak hvidløg i små stykker. Forvarm ovnen til 200 grader, og kom en pande på komfuret. Smelt noget smør på panden ved høj varme, og kom de hakkede løg, peberfrugt og hvidløg i når smøret er brunt. Steg det indtil løgene er blevet gennemsigtige og også er ved at blive brune, og kom det så i en skål mens du laver resten.

Sæt brødet i ovnen (hvis det er et der skal have 5-6 minutter), og genbrug panden til oksekødsstrimlerne, som du tørsteger. Krydr dem med paprika, salt og peber, og lad dem stege, ikke koge, alt afhængigt af hvor varmt dit komfur kan blive, og størrelsen af din pande. Bliver det til kogning, så går det også, bare det fordamper indenfor 2-3 minutter, ellers risikerer du at kødet bliver sejt. Du kan også stege kødet i etaper, så det kan steges mere effektivt. Kødet er færdigt når det er brunet godt.

 

 

Resten er ikke ligefrem rocket-science: Del det varme brød i midten og skær stykkerne over i halve. Læg først ost på, dernæst grøntsagerne, og så kødet. Kom lidt ekstra salt og peber på, og hæld nu begge chili saucer over. Slut med at klappe brødet sammen.

 

 

Skal meget gerne spises varm, og med osten smeltet (hvis du ellers bruger en ost, der gerne vil smelte). Den bliver helt sikkert noget snasket, så måske ikke en ret til første date, alt afhængigt.

 

 

Den opmærksomme læser vil bemærke at vi drikker… hindbærbrus til. Den er rigtig god, men ok, er man ikke hindbærbrus fanatiker (men det er man…) ville jeg nok sige at en god øl passer bedre til .

Hvis du vil have en mere original Philly Cheesesteak, skal du undlade hvidløg og den stærke chili, samt bruge Provolone ost.

Chilimarineret kalvekød i wok

Selvom man er handicappet umådeligt ved ikke at have gasblus, når man skal lave wokmad, så kan det faktisk blive helt godt alligevel.

Denne ret indeholder meget chili, men man skal ikke lade sig afskrække – den er ikke SÅ vildt stærk – sukkeret mildner den en del, men man skal selvfølgelig nok ikke kaste sig over den, hvis man slet ikke er til stærk mad. Evt kan man undlade sambal oelek i marinaden.

Du skal bruge:

  • 300-350 g kalvekød
  • 5-6 friske røde chilier
  • 4 fed hvidløg
  • ingefær – et stykke på ca. 5 cm
  • 1 spsk rød curry pasta
  • 2 tsk sambal oelek
  • frisk basilikum
  • olivenolie
  • 250 g. champignon
  •  gulerødder 2-4 alt efter størrelse
  • 2 -3 forårsløg
  • ½ broccoli
  • 1 pakke sukkerærter
  • soya
  • fishsauce
  • sukker

Først skal du lave marinaden til kødet. De friske chilier skæres i tynde ringe – med kerner, hvidløget hakkes meget fint eller presses og ingefæren rives fint.

Det hele blandes i en passende skål med 2 tsk sambal oelek, 1 spsk rød curry pasta og 6 spsk olie – snit også en lille håndfuld basilikumblade og tilsæt dem.

Nu skal du så have fat i dit kød. Som det kan ses på billedet, så valgte jeg kalveschnitzeler som jeg så selv skar ud i passende stykker. Man kan selvfølgelig sagtens købe det, som butikkerne kalder “wokstrimler” – det vigtige er bare at kødet er skåret tyndt nok, så hvis de er for tykke så del dem på langs.

Så putter du kødet i marinaden og roder godt rundt og stiller det på køl – mindst 1 time – men meget gerne længere.

Når kødet har marineret længe nok, så sætter du allerførst en stor gryde med vand over til dine nudler.

Så skal du have snittet alle grøntsager – tyndt og fint – og stil så alle ingredienser klar indenfor rækkevidde og fyr op under wokken – fuld skrue – jo varmere den kan blive jo bedre.

Hemmeligheden bag god hjemmelavet wok mad er at kun stege lidt af gangen. Hvis man putter alle ingredienser i på én gang, så sænker man temperaturen i wokken så meget, at tingene bliver kogt i stedet for stegt.

Jeg stegte  af 5 omgange.

For at holde det færdige varmt, mens resten bliver stegt, så find en god stor gryde frem og stil den på ganske svag varme. Så kan du fylde det færdige mad derover efterhånden, så holder det sig lunt uden at stege videre.

Når din wok er rigtig godt varm, så kommer du 1 spsk olie, 1 spsk fishsauce, lidt soya og 2 tsk sukker i den – det bruser voldsomt op. Put en håndfuld kød i og rør rundt – så en lille smule af hver af dine grøntsager.

Rør hele tiden i wokken, så ingredienserne er i bevægelse og ikke kommer til at stå og koge på bunden. Det skal kun have ganske kort tid – 2-3 min  – hele tiden i bevægelse.

Når det er tilpas, så hælder du det over i gryden.

Og så gentager du ellers proceduren med en ny omgang olie, fishsauce, soya og sukker i wokken.

Når alt er stegt – og du forhåbentlig har husket at koge dine nudler også, så kommer du både dem og kød og grøntsager tilbage i wokken og rører godt rundt. Pynt med en håndfuld basilikumblade.

Server med et stykke godt brød – og evt ledsaget af en iskold mild hvedeøl.

 

Oliventapenade sandwich

Elsker du oliventapenade og røget kød, så er her en sandwichtype der minder en anelse om den klassiske amerikanske Muffuletta sandwich (ok, en meget lille anelse).

Ingredienser:

  • Oliventapenade
  • 100 gr. Salchichón (krydret spansk kød, det kunne være en anden pølse også)
  • 4 stykker skiveskåret ost (i det her tilfælde cheddar, skal have lidt smag for at konkurrere med tapenaden)
  • Baguette (den gode billige hvidløgsbaguette fra Føtex, en klassiker her…)

 

Det her er jo supersimpelt. Forvarm ovnen til 200 grader, bag brødet, tag det ud når det lige er ved at være sprødt, skær det over på langs, smør gavmildt med oliventapenade, og kom ost og kød på.

 

 

 

Klap sammen, server og spis. Næsten for nemt til en madblog, I know. Men hvordan skal jeg ellers holde trit med Milena’s indlæg?

 

 

Nok til en god og hurtig frokost for to. Hvis du altså har oliventapenaden i forvejen. Også god som picnic – naturligvis.

Foccacia med ost

Dette brød opfandt jeg, for at få brugt resterne fra min ostepizza den anden dag. Jeg havde et stykke fontina og et stykke gruyere til overs – i alt ca. 125 g ost, som jeg gerne ville have brugt til noget.

Det blev til dette brød, og siden jeg blev godt tilfreds med resultatet, så kommer opskriften her.

Hvis du ikke lige har ost af de typer, som jeg havde, så tror jeg alle oste af emmentaler typen eller cheddar også ville egne sig fint.

du skal bruge:

  • 5 dl vand
  • 20 g gær
  • 1½ tsk salt
  • 600 g mel – meget gerne tipo “00” mel
  • 125 g ost i små tern
  • soltørret tomat – hakket
  • groft salt
  • frisk hakket rosmarin

 

Gæren røres ud i vandet sammen med saltet. Melet røres i lidt efter lidt. Det er en meget våd og klistret dej, og sådan skal den være, så den skal ikke ud på bordet og æltes. Bare rør den rigtig godt sammen i skålen. Når du er tilfreds så tilsætter du ost og soltørret tomat og rører rundt, så det bliver nogenlunde jævnt fordelt i dejen.

Så skal dejen stilles til hævning et lunt sted i mindst 2 timer. Hvis du har god tid, så lad den bare stå længere, det bliver den kun bedre af.

 

Tænd ovnen på 200 grader ca. en halv time inden, du vil bage brødet – så er du sikker på, at den er ordentlig varm.

Når dejen er færdighævet, ligger du et stykke bagepapir på en bageplade og hælder dejen direkte ud af skålen og ned på pladen.

Dejen er stadig meget klistret og ikke til at røre meget ved, så du fordeler den bare, så godt du nu kan med en grydeske. Det gør ikke spor at den er ujævn og bulet – det skal den være – det er en del af charmen ved foccacia – det er sådan lidt rustikt i udseendet.

Så drypper du dejen med lidt – eller meget – god olivenolie og drysser groft salt og frisk hakket rosmarin udover.

 

Så skal den i ovnen – ca. 25 min  – men hold øje med den. Den er færdig når den er gylden og boblende på overfladen og sprød og let brun i kanten.

Lad det køle af et par minutter og skær det så ud i passende stykker, og server det til en lækker pastaret eller anden mad der gerne vil ledsages af et godt brød.

Dejligt sprødt og sejt brød med smeltende blød ost og en dejlig smag af den friske rosmarin

Leverpostej

Så er vi ude i en virkelig klassiker fra det gamle danske frokostbord – den lune leverpostej.

Den blev lavet som ledsager til året hjemmelavede asier, som endelig var klar til at blive smagt.

Og når man laver sine asier selv, så må de jo også have en værdig følgesvend, det er klart. Og så er det faktisk virkelig nemt at lave sin leverpostej selv.

Jeg køber hakket lever og spæk i frosne pølser. så er det hakket og ordnet og lige til at bruge. De findes både i en blandet variant og individuelt.

Jeg foretrækker lever og spæk hver for sig, for jeg bruger kun det halve spæk i forhold til lever. Det gør leverpostejen knap så fed og kraftigere i smagen.

Så allerede når jeg køber spækpølsen, deler jeg den mens den stadig er frossen – det kan godt lade sig gøre med en god kniv. Så lægger jeg den ene halvdel i fryseren til en anden gang.

Du skal bruge:

  • 500 g lever
  • 250 g. spæk
  • 50 g smør
  • 75 g mel
  • 5 dl mælk
  • 1 dl fløde
  • 2 æg
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk stødt nellike
  • ½tsk allehånde
  • 1 tsk tørret salvie
  • 1½ tsk salt
  • 2 tsk friskkværnet sort peber

 

Start med at rive løget på et råkostjern og pres de 2 fed hvidløg, så de er klar, til når de skal bruges.

Så skal der laves en opbagning. I en gryde smelter du smørret og tilsætter så melet og lader det bage op et øjeblik, mens du rører i det. Så tilsætter du mælk og fløde lidt af gangen, mens du hele tiden rører i gryden, så der ikke kommer klumper.

Når al fløde og mælk er tilsat, har du en tyk og lækker opbagning, som er basen for din leverpostej.

Tag den af varmen og rør så spækken ud i den stadig varme masse. Her skal du være rigtig  omhyggelig med at få rørt det godt sammen. Spækken har en tendens til at klumpe sammen, og det er ikke rart med sådan en klump fedt midt i leverpostejen.

Når du er sikker på at al spækken er rørt ud. så tilsætter du de 2 æg, løg, hvidløg og alle krydderierne. Rør det godt sammen og tilsæt så til sidst leveren.

Den er nemmere at røre ud end spækken, men du skal stadig være omhyggelig med at få det hele rørt rigtig godt sammen.

Så er leverpostejen klar til at blive fyldt på forme.

Jeg bruger små engangs folieforme og der bliver 4-5 stk af denne portion alt efter hvor meget man fylder formene. Leverpostejen hæver ikke noget særligt under bagning, så man kan godt fylde formene næsten til kanten.

Jeg bager kun den ene leverpostej den dag jeg laver dem. De andre putter jeg ubagte i fryseren. Så kan man bage dem hen af vejen, som man skal bruge dem.

Leverpostejen skal i et vandbad, når den skal bages i ovnen. jeg stiller den i et ovnfast fad eller bradepande og fylder så vand i fadet, indtil det når op ca. midt på formen.

Den skal bages ved 200 grader – uden varmluft – i ca. 1 time.

Når du engang skal bage en af dem, der har været frossen, så skal den have 1 time og 15 min, hvis du tager den direkte fra fryseren.

 

Mulighederne med sådan en lun leverpostej er jo mange – i denne omgang spiste vi den på godt rugbrød ledsaget af de føromtalte asier.

 

Pizza – napolitansk

Andetsteds på denne blog findes der en fantastisk pizza opskrift – i det indlæg nævnes der, at der også findes en anden slags pizza, og at en opskrift på den type pizza, kunne tænkes at finde vej til bloggen.

Det var en meget fin hentydning, som jeg jo umuligt kunne ignorere – så her kommer mit forsøg på at lave klassisk italiensk pizza af den napolitanske variant – det vil sige med tynd sprød bund og sparsomt fyld.

Dejen passer til 3 pizzaer – så derfor får du også 3 forslag til fyld.

 

 

Allerførst dejen – hvis det nu skulle være helt rigtigt, så skulle dejen startes ca. 1 døgn inden man skal bruge den og så koldhæves. Det ér jo bare ikke altid man får planlagt tingene i så god tid, så det her er et bud på en virkelig god dej, som “kun” skal hæve 4 timer + 1 times efterhævning.

Dej: 

  • 10 g gær
  • 4½ dl vand
  • 625 g. mel – af typen tipo “00”
  • 2 tsk salt
  • ½ dl god olivenolie

Gæren opløses i vandet sammen med saltet. Olien tilsættes og herefter tilsættes melet lidt af gangen og der røres grundigt. Når alt melet er tilsat vil du have en meget klistret dej. Den skal nu ud på bordet og æltes færdig.

Det er rigtig vigtigt, at du har godt med mel på både bordet og på dine hænder for dejen er meget klistret til at starte med. du vil sikkert tænke, at du er nødt til at tilsætte ekstra mel – men gør det endelig ikke.

Pizza dejen æltes

Selvom dejen klistrer så bare ælt derud af – bevæg den hurtigt, så den ikke når at sætte sig fast på bordet og ret hurtigt vil du mærke at den forandrer sig. Den bliver blød, glat og smidig – og holder op med at klistre.

Der skal virkelig arbejdes her – jo mere du ælter din dej i denne fase, jo bedre dej får du at arbejde med senere – 5 minutter mindst og meget gerne 10.

Jeg har ladet mig fortælle, at det kan gøre i en røremaskine – men jeg kan godt lide at ælte dej, så jeg foretrækker at gøre det i hånden.

Når du er tilfreds med dejen samles den som en kugle og kommes i en god stor skål og stilles lunt og rart et sted uden træk – man må meget gerne være lidt pylret med sin pizzadej – og så skal den ellers bare et let fugtigt klæde over skålen , så den ikke tørrer ud på overfladen og have fred og ro i 4 timer.

 

Så kan du passende få lavet tomatsovsen. Den er ganske enkel med få råvarer. Det der gør den god er, at den får lov at stå og simre i 1½-2 timer, så smagen rigtig kan udvikles.

Til 3 pizzaer er denne mængde passende – det ser ikke ud af meget, men der skal heller ikke meget sovs på hver enkelt pizza, så jeg lover, der er nok

Tomatsovs:

  • 1 dåse tomater
  • 1 løg
  • ½ rød peberfrugt
  • 2 -3 fed hvidløg
  • 1 tsk balsamicco
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 tsk salt
  • peber

Grøntsagerne hakkes groft og puttes i en gryde sammen med tomater og krydderierne. Der er ingen grund til at gøre dig umage med at hakke grøntsagerne pænt – det hele skal blendes til sidst.

Bring sovsen op til kogepunktet og skru så ned for varmen til en stille simren.

 

Lad den simre uden låg så væsken reduceres. Og her kommer så det pudsige – du vil nok være nødt til at tilsætte lidt vand undervejs, og lade det koge væk igen. Det kan synes fjollet, men det giver en virkelig fin smag, og sørger for at grøntsagerne får tid nok til at koge rigtig møre.

Når du synes grøntsagerne er helt møre så lad sovsen simre ind til passende konsistens og tag den så af varmen. Og så skal den blendes – det er nemmest med en stavblender. Sørg for at få den blendet helt glat og blank. Og smag så til med mere salt og peber, hvis du synes den mangler lidt.

Så kan den stillles til side, indtil den skal bruges. Den behøver ikke være varm, når den kommes på pizzaen.

 

Når der er gået 4 timer er det så tid til at du skal have fat i din dej igen. Nu skulle den gerne have vokset sig stor.

Den skal ud på bordet hvor du ælter den roligt igennem så luften trykkes ud, og nu skal du så have den delt i 3. Jeg har et virkelig dårligt øjemål, så jeg bruger en vægt for at sikre mig, at de bliver lige store.

De 3 skal nu trilles til bolde – og her er det vigtigt at de bliver helt glatte og fine – uden revner og folder. Det vil gøre det meget nemmere at forme dem videre senere.

Når du synes at dine bolde er rynkefri og perfekte, så skal de pudres med lidt mel og pakkes ind hver for sig i plastik folie. Ikke for stramt – de skal have plads til at hæve. Men de skal være dækket, så de ikke tørrer ud på overfladen.

Så stilles de tilbage til det lune og hyggelige sted fra før og hæver en time mere.

Allerede nu er det klogt at tænde for din ovn.

Det største problem med at bage pizza hjemme er at de færreste har en stenovn der kan varmes op til 650 grader – det er ellers det optimale. Men siden det ikke er en mulighed, så skruer du din ovn op til dens maksimale temperatur.  Ved at tænde den ca. 1 time før den skal bruges, sikrer du at den er ordentlig varm i hele ovnrummet.

I mellemtiden kan du jo så passende gøre dine ingredienser til pizzaerne klar. Alt hvad der kan forberedes er værd at gøre – det er nemlig vigtigt at det går hurtigt, når først fyldet kommer på pizzabunden. Hvis den står med fyld for længe inden den kommer i ovnen, så trækker sovsen ned i dejen og går bunden smattet.

Når dejen er færdighævet tager du en af kuglerne og pakker ud. Pak kun den bold ud som du skal arbejde med. De andre lader du være pakket ind indtil de skal bruges.

Nu skal du så have formet en pizzabund. I Italien må man ikke gøre dette ved at rulle den ud med en kagerulle – det gør nemlig dejen sej og presser alt luften ud af den. Så den skal formes med hænderne.

Der ligger glimrende videoer på youtube der viser forskellige teknikker, og jeg synes det faktisk er nemmere, end man tror. Selvfølgelig bliver ens pizza måske ikke perfekt rund i første forsøg – men det er okay – det må gerne se hjemmelavet ud, synes jeg.

Når du er tilfreds med resultatet, så kommes bunden over på en bageplade og der smøres tomatsovs på – bare et ganske tyndt lag så den lige er dækket. Så skal fyldet på.

Pizza med salsiccia og svampe :

  • rødløg i tynde skiver
  • svampe i tynde skiver
  • salsiccia

Salsiccia er en krydret, rå italiensk pølse som smager aldeles fremragende og helt specielt. Den bruges ved at man presser fyldet ud af pølseskindet, og sætter det som små “klatter” på pizzaen. Hvis man er så heldig at bo i Århus og omegn, så kan salsiccia fåes hos Il Mercatino. Jeg har aldrig set det i almindelige dagligvarebutikker, så man skal nok til en italiensk delikatesse butik eller lign for at skaffe det.

Ovenpå resten af fyldet drysses mozzerella i små tern – jeg brugte en kugle mozzerella pr. pizza – det synes jeg var passende.

Så skal den i ovnen og bages 10-15 min. Det afhænger dels af din ovn og dels af hvor gylden du vil have din ost. Jeg kan godt lide det får lidt farve, så mine pizzaer fik 15 minutter.

 Pizza med parmaskinke, tomat og pesto :

  • parmaskinke
  • cherry tomater
  • pesto
  • ruccola
  • parmigiano-reggiano

Normalt vil jeg altid bruge san marzano tomater, men jeg var så heldig at få en håndfuld dejlige hjemmedyrkede tomater foræret samme dag, som jeg skulle lave pizzaerne, så dem blev det denne gang. Men ellers – vælg san marzano de er mange gange bedre end andre tomater, synes jeg.

Da denne pizza kom ud af ovnen fik den så lige et ekstra pift fyld i form af frisk ruccola og et gavmildt drys parmigiano -reggiano.


 Pizza med 4 slags ost :

  • gruyere ost
  • fontina ost
  • gorgonzola
  • parmigiano-reggiano
  • 1 sort oliven

Den sidste pizza i denne omgang er en stensikker klassiker – den findes på alle italienske pizzaria’er og regnes som en af de helt oprindelige opskrifter. Den hedder Quattro Formaggi …4 oste. Så ja, her skal man nok være ret glad for ost.

De 4 ostevarianer skal være : fontina (italiensk ost der er svær at skaffe i danmark – kan til nød erstattes af en lagret samsø, siges der) , gruyere, parmiggiano reggiano og gorgonzola – mild eller stærk efter smag – jeg valgte den milde variant. Der rives 3/4 dl af hver af de 3 første oste, og de fordeles overpå bunden med tomatsovs, og derefter puttes der stykker af gorgonzola i passende mængde på. Og så kommer det lidt sære – så skal der mozzerella ovenpå – og hvorfor hedder det så en 4 oste pizza – når der faktisk er 5 – jamen det gør det, fordi mozzerella ikke er en del af fyldet åbenbart ;-).

Som en lille sjov ting så sætter man som regel en enkelt sort oliven midt i pizzaen – det ser fint ud midt i alt det hvide ost.

Bages til osten er smeltet og gylden. Inspireret af den enkelte sorte oliven spiste vi oliven til- det smagte rigtig godt.

 

Til pizza hører der god rødvin, synes jeg – og den skal selvfølgelig være italiensk – alt andet ville være helligbrøde. Jeg valgte det sikre og serverede en dejlig ripasso. Den er kraftfuld og krydret og spiller godt op mod pizzaerne.

 

 

Farsbrød med ovnbagte kartofler

Der er mange takes på farsbrød, men det tog mig selv nogle år at blive tilfreds med dem jeg lavede. Den her version er simpel, hurtig og koster ikke meget. Måske ikke lige noget at imponere med til den stereotypiske parmiddags konkurrence, men god, smagfuld hverdagsmad nonetheless.

Ingredienser: 

  • 450 gr hakket svinekød
  • 2 pakker bacon
  • 2 æg
  • 1 bundt forårsløg
  • 4 løg
  • 6-8 fed hvidløg
  • Soya
  • Flydende chili
  • Mælk
  • Rasp
  • Koncentreret, flydende bouillon
  • 1/2 friskt bundt rosmarin
  • 1 bundt friskt timian
  • Paprika
  • Salt
  • Peber
  • 1 pakke Knorr tomatdressing mix (ja… really, forklaring følger)
  • Ca. 4 store bagekartofler (eller mere, hvis du har plads til mere i dit fad)
  • Olivenolie

 

Skræl 2 løg og hvidløg, og hak forårsløget. Kom kødet i en skål og tilsæt to æg. Har du en blender, kan du blende 2 løg, hvidløg, soya og chili sammen til en masse. Det er hurtigere end at rive det over kødet med rivejern, og du får samme smag ud af det. Kom massen i skålen med kødet, tilsæt paprika, rosmarin og timian efter behag, samt forårsløg, et godt skvæt bouillon og lidt mælk.

På billederne kom jeg for skade at bruge tørret rosmarin og timian, men det er meget bedre friskt. Pluk det og hak det groft med en kniv, før du kommer det i.

 

 

Nu blander du det hele til en sammenhængende fars, og bruger rasp (eller mel, men jeg foretrækker selv rasp pga. konsistensen) til at få farsen til at være fast. Den skal  gerne være lidt fugtig når du er færdig med den, men ikke så meget at den klistrer. Stil den derefter i køleskabet i en halv time før du gør mere ved den.

Når den er klar, former du den til et brød, der kan være i midten af dit fad. Vikl bacon rundt om, 2 pakker skulle fint kunne dække alt, og også ligge som et dobbeltlag om noget af farsbrødet. Gør du det rigtigt klæber baconen fast til farsbrødet og sidder pænt fast under stegning.

Skræl kartoflerne, og skær dem over på langs. Det samme gør du med de to resterende løg. Kartofler og løg pensles nu med olie og lægges i dit fad rundt om farsbrødet.

Og nu kommer vi så til det punkt, hvor jeg bliver nødt til at indrømme at jeg, efter års forsøg, ikke kan lave en bedre oliemarinade til det her end Knorr kan. Ak. Jeg har virkelig forsøgt, men der er en helt bestemt kunstig og sikkert usund smagssammensætning i sådan en, som jeg personligt må være afhængig af. Vil du prøve din lykke selv, så anbefaler jeg en olie/eddike blanding med tørrede krydderurter og flager af groft salt… Men det bliver ikke lige så godt. Går du Knorr vejen, så drysser du indholdet af en dressingmix pose over kartofler og løg.

 

 

Så er du klar til at sætte det hele i den forvarmede ovn. Retten skal have 45-60 minutter ved 200 grader, kig til den af og til, kødsaften fra farsbrødet skal være klar, og kartoflerne ikke FOR sorte. Så skulle det være fint.

 

 

Serveres med en god, kold øl til, og skulle være nok til 2 personer, med rester dagen efter.

Oliventapenade

Supernemt, hurtigt og billigt at lave, med en god, kraftig smag af oliven og chili. What’s not to like? Ja, medmindre man ikke kan lide oliven… Perfekt til at smøre på sandwichbrød med røget kød og ost f.eks., hvor underlaget skal kunne hamle op med resten af smagen.  Kan også sagtens spises helt simpelt på noget godt rugbrød.

Ingredienser: 

  • ca. 350 gr.  grønne oliven, stenfri
  • ca. 200 gr. sorte oliven, stenfri
  • Olivenolie
  • 6 hvidløgsfed
  • Et glas syltet peberfrugt
  • 1/2 glas syltede perleløg
  • 1 lille glas kapers
  • 2-4 friske chilier (er du ikke til chili, kan du bare udelade det)
  • 3-4 spsk. tørret basilikum (du kan selvfølgelig også bruge frisk, og blende det sammen med resten)

 

Selve tilberedningen er der ingen ben i, forudsat at du har en blender. Ellers kommer du ikke så langt med den her ret, beklager… Men! Har du en blender, ja så fylder du bare alle ingredienserne ned i den, og hælder en del olie med (don’t be shy), så blenderen har noget at tage fat i. Alt afhængigt af blender, kan det godt være svært for den at blende det hele, og det kan godt kræve lidt tålmodighed. Har du en stavblender, er det at foretrække.

 

 

Når blandingen er blevet godt og grundigt blendet sammen, blander du det tørrede basilikum i, og endnu et generøst skvæt olivenolie, således at konsistensen bliver tyk og cremet. Derefter er tapenaden næsten færdig, men skal lige stå og trække i køleskabet, gerne i mindst et døgn, så smager den bedst.

 

 

Denne opskrift giver en DEL oliventapenade, så medmindre I er flere oliven-elskere, så kan du også halvere mængden af ingredienser, og stadig have rigeligt til dig selv i en uge.

Pastasalat med krydderurter

Sommeren er ved at gå ret meget på hæld, men her på falderebet kan jeg lige nå at få en af mine favorit retter ind. En cremet, smagfyldt og grøn pastasalat. Og ja, selvfølgelig kan man også lave pastasalat selvom det ikke er sommer.

Ingredienser: 

  • 450 gr champignoner
  • 1 pakke bacon (kan undlades, og så er det en vegetarisk ret)
  • 1 pakke egnet pasta (spiraler, skruer, den slags)
  • 2 pakker flødeost (gerne en naturel og en med krydderier)
  • Ca. 350 gr creme fraiche 18%
  • 2 bundter dild
  • 2 bundter purløg
  • 1 bundt persille
  • 5 hvidløgsfed
  • 1 spsk. sukker
  • 1 lime
  • Salt
  • Peber

 

Start med at koge pastaen, og så sætte den til afkøling mens du laver resten. I denne ret er der rigeligt til 4 mennesker, så hvis I er færre, så lav lidt mindre pasta. Det er bedst at lave noget nyt, frisk pasta til resten af salaten dagen efter, i stedet for at blande alt på en gang og lade det stå overnight.

Hak eller klip krydderurterne urterne i meget fine små stykker. Mit trick her: Krydderurterne i en kop, og så en saks til at ‘hakke’ dem. Andre ville her i stedet nævne begrebet ‘stavblender’. Skær champignoner i meget fine små firkanter (det er kedeligt…), og det samme med baconen.

 

 

Kom flødeosten i en skål, og tilsæt saft fra lime, sukker, salt, peber, knust hvidløg, alle krydderurter og det meste af creme fraichen. Rør eller pisk det sammen til en konsistent masse. Steg champignonerne på en pande, indtil de er ved at blive tørre og sprøde, og tilføj dem så til skålen. Gør det samme med baconen, og hvis du vil have lidt ekstra smag, hælder du også stegefedtet (eller noget af det) med i blandingen. Til sidst bruger du resten af creme fraichen under omrøring, indtil blandingen har den konsistens du ønsker.

 

 

Nu skal den så smages til, og sukker, salt og peber kan tilsættes alt efter lyst. Men vær forsigtig her, og husk at det er ok hvis den er lidt kraftigere end du vil have den, for når du blander pasta i, vil det også fordele noget af smagen.

Når du er tilfreds blander du pasta i (og får måske noget til overs, som du så kan bruge dagen efter), og så kan retten serveres, evt. med eller uden brød til, og… ‘evt.’ med ketchup (det er ingen helligbrøde… Som sådan… Hvis man kun bruger meget lidt… Og først i anden portion… ok, faktisk smager det også godt med ketchup).

Hvis du vil have lidt mere end ‘bare’ pastasalat, så er den her ret også rigtig god med f.eks. frikadeller til.

 

En kold og mild belgisk hvedeøl gør sig godt til, det gør mørkere øl også, men ikke hvis den er for kraftig, for så stjæler den billedet.

 

Dansk/græske hybrid frikadeller

Ja, det er ikke den mest mundrette titel den her ret har fået… Men så smager de til gengæld godt.

Frikadeller kan man lave på flere måder end man måske umiddelbart tror, og selv på den helt standard måde synes jeg tit der er stor forskel på smagen hos forskellige mennesker. Den her version kombinerer min basis take på den danske ret med græske kødboller, og er måske lidt for vild til oldefar, men er dog stadig frikadeller som han kender dem – ‘bare’ med et ekstra pift.

Ingredienser: 

  • 450 gr hakket svinekød, 3-7% (du kan også kombinere halv-halv med kalv)
  • 1 æg
  • 2 løg
  • 1/2 pakke Puch feta, eller lidt mindre (det er klart den bedste feta du kan købe i alm. forretninger, du må ALDRIG bruge salattern… Aldrig!! ;))
  • 3/4 pose soltørrede tomater (gerne dem der ikke svømmer i olie, ellers så dræn dem først)
  • 5 hvidløgsfed (HAR jeg overhovedet retter hvor jeg ikke bruger hvidløg?)
  • Rasp
  • Linghams Sweet Chili Sauce (eller anden, tilsvarende)
  • Soya
  • 2 tsk paprika (ikke den milde variant)
  • Salt
  • Peber
  • Smør

 

Kom kødet i en skål og tilsæt ægget. Hvis du er doven anlagt, og har en blender, så skærer du løgene i halve eller kvarte, og kommer løg, hvidløg og et skvæt soya i, blender og kommer blandingen i skålen sammen med kød og æg. Det gør faktisk ikke smagsmæssigt den store forskel, men du får ikke de der lidt sprøde stykker revne løg i frikadellerne så, som godt kan give en mere koncentreret smags og sanse oplevelse (jaja, det er kun små stykker løg, men alligevel). Så hvis du vil have det, må du jo bruge den grove side af rivejernet samt knofedt i stedet. Og finthakke hvidløg i stedet for at knuse dem.

Kom paprika, salt og peber, soltørrede tomater og et skvæt chili sauce ned til resten, og rør det sammen. Nu tilsætter du så rasp og rører det sammen med, indtil farsen får den rette konsistens. Den må gerne være en anelse våd og klistret, men ikke for meget.

 

 

Så skal farsen lige stå overdækket i køleskabet og trække i ca. 30 minutter. Jeg ved ikke om det her er en husholdningsmyte, men jeg er i hvert fald ikke ham, der tør gå imod konventioner på frikadelle området.

Når farsen er klar skærer du fetaen i tern og blander den nænsomt sammen med resten af farsen. Ok, ‘nænsomt’ er relavtivt, for det bliver nok noget splattet noget, men der skal nok blive nogle pæne firkanter tilbage.

Så kommer selve stegningen. Her skal du ikke være grådig med at bruge smør. Smør giver den bedste smag til det her, men hvis du vil bruge stegemargarine eller olivenolie i stedet, kan jeg jo ikke stoppe dig (jeg kan heller ikke stoppe dig, hvis du har brugt salattern i stedet for en ordentlig feta, men altså…). Hvis dit komfur understøtter flere ttrin, er 2.5 i varme ud af 6 nok det optimale, ellers må du eksperimentere med 2 eller 3 i varme. Ikke mere, så brænder du dine stakkels frikadeller. Vent til smøret bobler og er blevet lidt brunligt, form så frikadellerne med en ske og/eller i hånden, og kom dem, en efter en, på panden. Brug gerne en ske eller gaffel til at sørge for at de ikke klæber fast til bunden, når du har lagt alle på. Det behøver du kun gøre en gang, så er de blevet hårde nok til ikke at klæbe.

Og så er det ellers bare med at nyde lugten og lyden af de stegende frikadeller, og vende dem når de allesammen er blevet i hvert fald lysebrune på den ene side.

Så har du lækre hybrid frikadeller, klar til servering. Som også er fantastiske kolde dagen efter, som frikadeller nu engang er.

 

 

Frikadeller kan jo serveres på mange forskellige måder. En ret her på siden, der passer rigtig godt til, ville være pastasalat med krydderurter.

Hvis du vil have mere almindelige frikadeller, så udelader du bare feta og soltørret tomat. Men helst ikke resten, for det er lige det ekstra pift til almindelige frikadeller, der højner deres smag (det og smør…), trust me.