Hotdogs

Inspireret af at man flere og flere steder kan få en såkaldt “gourmet hotdog” og at der nu om dage afholdes DM i hot-dog, så synes jeg, det kunne være sjovt at lave mine egne hotdogs, hvor alt er hjemmelavet.

Bortset fra pølserne, that is –  og ja, jeg véd godt det er sølle – og det er også næsten pinligt at kalde det hjemmelavet, når man har købt pølserne, men jeg har ikke mod på eller udstyr til at lave dem selv. Det kan være det kommer.

Men i dette indlæg får du opskrifterne på mine hotdogbrød og alt tilbehøret.

Først brødene – jeg har prøvet tidligere at lave nogle grovere (sundere) brød fordi jeg tænkte at det ville smage bedre med et brød med lidt mere karakter. Men i virkeligheden bliver det bare for tungt – og alt for mættende. Så denne gang er det de helt klassiske hvide brød der er på programmet.

 

Af denne portion bliver der 8-10 brød alt efter hvor store du vil have dem:

  • 2 dl mælk
  • ½ halv pakke gær
  • 1 tsk salt
  • 1 æg
  • 1 spsk olie
  • 6-7 dl mel
  • evt et æg til pensling

 

 

Kom mælken, gæret, saltet, ægget og olien  i en skål og rør tingene godt sammen, så gæren opløses.

 

Hæld melet i og ælt det hele sammen. Det er en ret våd dej, så det er nemmest i en rørmaskine, hvis man har sådan en. Ellers kan en el-mikser med dejkroge bruges.

 

Lad dejen hæve en halv time – eller mere hvis du har god tid eller har travlt med noget andet.

Når du er klar til at lave brødene tager du dejen ud  på et meldækket bord og del den i 8 -10 stykker.

Du skal endelig have rigeligt mel på bordet, for det er en meget våd dej. Grunden til dét er, at jo mindre mel du kan slippe afsted med at putte i  jo luftigere brød.

Form hvert dejstykke til aflange pølsebrød efter bedste evne – mine var vinde og skæve og allesammen forskellige – men det er en del af charmen – siger vi.

Måske er du bedre til det?

 

 

Du skal endelig ikke fortvivle, hvis du synes de ser meget små ud. De hæver rigtig meget i ovnen.

Brødene skal gerne efterhæve på pladen i en halv times tid.

Så kan de pensles med æg eller mælk og så skal de i ovnen – ca. 15 min ved 200 grader …ikke noget med varmluft.

 

Det var så brødene – men der skal jo lidt mere til en hotdog 🙂

Hjemmelavet ketchup

2 slags sennep

Hjemmelavet Remoulade

 

Derudover kræver en klassisk hotdog da ristede løg!

Dem kan man med stort held lave selv – indrømmet det tager noget tid. Men de smager virkelig godt, så jeg synes det er besværet værd.

 

Du skal bruge:

  • 1 -2 løg
  • olie
  • lidt mel
  • salt


 

Løgene skæres i tynde ringe – det er virkelig nemt hvis du har et mandolinjern, men kan selvfølgelig også gøres i hånden.

Det er rigtig vigtigt, at det er tynde skiver – ellers får du bløde løg i stedet for sprøde.

Et par spiseskefulde mel puttes ud på en tallerken og deri kommes et godt drys salt – vær ikke nærig.

Løgringene skilles omhyggeligt fra hinanden og vendes i melet, hvorefter de lige rystes så overskydende mel drysser af.

Nu er de klar til at blive stegt.

 

 

I en gryde puttes nu olien.

Hvor meget man skal bruge afhænger af grydens størrelse, men der skal være rigeligt olie til at løgringene kan “svømme”.

Olien varmes op – her er det lidt en fornemmelses sag hvornår den er varm nok. Man må prøve sig lidt frem. Hvis det bruser op når løget kommes i gryden og derefter syder stille om løgringen – så er det perfekt.

Løgene kommes i gryden lidt af gangen – det er ikke en god ide at putte for mange i på én gang. så sænker man nemlig temperaturen på olien for meget, og løgene bliver kogt i stedet for stegt.

Mens de er i olien skal der holdes øje med dem – det går rimeligt hurtigt. De skal være godt stegte og mørkebrune inden du tager dem, op ellers ender de med at blive bløde.

Når de er tilpas tages de op og kommes på en tallerken med fedtsugende papir. Igen vigtigt – ellers bliver de bløde. De må også kun ligge i ét lag…ellers bliver de også bløde. Ja – de ér faktisk lidt besværlige 😉

 

Til gengæld smager de fremragende når de er helt rigtige – meget kraftigere og bedre end dem man kan købe.

Når de er blevet kolde kan de knækkes forsigtigt i mindre stykker og kommes i en egnet beholder.

 

Til en rigtig hotdog hører der også gammeldags agurkesalat – til det skal du bruge:

  • 1 agurk
  • 2 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • 1½ dl kogende vand
  • masser af frisk kværnet peber
  • lidt salt

 

 

Først blandes lagen. Kogende vand hældes over sukkeret og eddiken blandes i sammen med et nip salt og godt med friskkværnet peber. Der røres rundt til sukkeret er opløst og lagen stilles til afkøling.

Det passer med at du kan nå at skære agurken ud i tynde skiver. Når det er gjort og lagen er kølet af – bare til stuetemperatur puttes agurkeskiverne i lagen og vendes godt rundt.

Salaten har godt af at stå på køl i et par timer inden servering, så sætter smagen sig rigtigt.

 

 

Så mangler vi bare pølserne

 

 

Når jeg nu ikke kan finde ud af at lave dem selv, så er de her 2 slags gode alternativer.

– de skal lige steges ved svag varme så de ikke sprækker.

Og som de aller sidste skal der hakkes et løg, for man skal naturligvis også have rå løg til sin helt klassiske hotdog.

Så er vi vist klar til at servere og få samlet det hele

 

 

Endnu engang valgte vi den skønne tjekkiske Kozel øl som ledsager – det passede rigtig godt.

 

Og her er vidunderet så (og det er et vidunder! – Christian)- hjemmelavet hotdog med det hele.

 

Remoulade

Traditionel remoulade er egentlig ca. lige dele mayonnaise og pickles rørt sammen, så for at lave remoulade, må man starte med at lave mayo.

Det er sådan noget mange frygter…også jeg. Sidste jeg lavede mayo fra bunden – noget der tager lang lang tid,  når det gøres ved at olie piskes ind i æg bogstavelig talt dråbe for dråbe – endte det med at det hele skilte og måtte smides ud. Jeg er stadig traumatiseret!

Men så så jeg en video på youtube, hvor én laver mayo med en stavblender. Det virkede for godt til at være sandt, men jeg var nu alligevel så nysgerrig, at jeg var nødt til at prøve. Det er nærmest et mirakel – det virker! 🙂

du skal bruge:

  • 1 æggeblomme
  • ½ æggehvide
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids peber
  • 1 tsk citronsaft eller eddike
  • ½ tsk sennep
  • 1½ dl olie

Og derefter:

  • piccalilly findelte pickles
  • 1 håndfuld kapers

 

Fremgangsmåde er virkelig vigtig her ellers ender det i skilt mayo og tårer.

Jeg har sådan en piske “cylinder” der hører til min stavblender – den er helt perfekt til formålet, fordi den er høj og slank – men hvis man ikke har sådan en, kan man bruge et litermål eller et egnet glas. Det vigtige er, at det har en lille omkreds.

Først putter du din æggeblomme og den halve hvide i beholderen. Derefter salt, peber, citronsaft og sennep. Til sidst hælder du forsigtigt olien over og så venter du et øjeblik. Det er vigtigt at alle ingredienserne lige får lov at falde til bunds. Når de ligger roligt på bunden af beholderen, så griber du din stavblender og sætter blenderhovedet ned i beholderen – gerne lige hen over æggeblommen – og hold den endelig helt ned mod bunden.

Så blender du – uden at bevæge blenderen.  – 1 sekund – det er vigtigt! 1 sekund – vent – 1 sekund – vent. Når du har gjort det 4-5 gange vil du kunne se at der sker noget …der begynder at komme små dråber mayonnaise der flyder op mod toppen. Når det sker kan du blende 2-3 sekunder af gangen så mere af olien kommer ned til æggeblommen. Efterhånden som mere og mere af olien optages, kan du flytte blenderhovedet lidt opad for at få det øverste af olien med.

Det lyder lidt kompliceret på skrift, men det er det slet ikke. Se evt video på youtube – det er simpelthen genialt det her 🙂

 

Nu har du så herlig hjemmelavet mayo.

Så skal den forvandles til remoulade.

Det gøres ved at tilsætte pickles…ca halvt mayo og halvt pickles – men smag dig frem – jo mere pickles du kommer i jo kraftigere bliver remouladen i smagen.

Hvis man er virkelig hardcore, så har man naturligvis selv syltet nogle pickles. Men hvis man er knap så huslig, så køber man bare et glas – piccalilly findelte er helt perfekte til formålet.

Jeg tilføjede så også en håndfuld finthakkede kapers for lidt ekstra kant til smagen. Rør tingene sammen, og så er der hjemmelavet remoulade.

2 slags sennep

Der var en gang en der bildte mig ind at sennep var besværligt at lave selv – dét er bestemt ikke sandt- det er virkelig nemt.

Der findes jo et utal af varianter af sennep, da dette var første gang jeg skulle prøve, valgte jeg 2 ret basis varianter – 1 fin og 1 grov.

Fin sennep.

  • 50 g sennepspulver – jeg brugte coleman’s
  • 1 tsk hvidvinseddike
  • 2 tsk rørsukker
  • ½ tsk salt
  • 3 tsk olie
  • ca. 3 spsk vand
  • ½ tsk gurkemeje

 

 

 

Sennepspulver blandes med de øvrige tørre ingredienser. Der tilsættes olie og eddike og til sidst vand. Tilsæt vandet lidt af gangen så du finder den konsistens der passer dig bedst.

 

når du er tilfreds med tykkelsen er senneppen færdig og kan puttes i et egnet glas.

Den skal stå mindst et døgn og modne på køl inden den tages i brug.

Hvis den er blevet lidt stiv eller tør efter et døgn i køleskabet, kan du tilsætte en smule mere vand – start med 1 tsk – der skal ikke ret meget til.

 

 

Grov sennep.

Den grove sennep laves af hele sennepskorn som blendes. Der findes 2 slags sennepskorn – sorte og gule – de sorte giver skarphed og bitterhed, de gule giver den cremede og mildere smag. Man kan bruge det blandingsforhold, man har lyst til. Jeg valgte halvt af hvert her i 1. forsøg, og det blev glimrende.

Du skal bruge:

  • 100 g sennepsfrø – blandet gule og sorte
  • æble cider eddike – mængden kommer vi til senere
  • 1 tsk salt
  • 2-3 spsk honning
  • vand

 

 

Dine sennepsfrø skal først lige ligge i blød i vand i mindst 2 timer. Dette gør dem blødere og nemmere at blende. Brug en rimelig stor skål og godt med vand – de suger en del.

Når de er udblødte puttes de i en sigte og drypper af.

Nu skal de så over i blenderen. Inden de kommer derover, skal de du lige finde ud af, hvor meget de er blevet til … altså hvor mange deciliter – det er vigtigt fordi mængden af væske, der skal tilsættes, skal svare til mængden af sennepsfrø. Når man ikke kan sige præcist hvad de kommer til at fylde, skyldes det at det afhænger af blandingsforholdet mellem gule og sorte frø, da de gule fylder mest og suger mest vand.

Nå – jeg havde lidt over 2 dl sennepsfrø. Det vil så sige at jeg skal bruge godt 2 dl væske også. ca. 1/3 af væsken skal være eddike, så jeg brugte 3/4 dl eddikke og 1 1/2 dl vand.

Op i blenderen med frøene og tilsæt vandet. Blend til massen begynder at se cremet ud. Tilsæt eddike, salt og honning.

Hvis du bruger en fast honning som mig, så kan man gøre den flydende ved en tur i micro ovnen på lav effekt eller i en gryde over vandbad. Ellers kan du bruge en flydende honning, hvis du synes det er bedre.

Blend igen til senneppen har en passende konsistens.

Smag evt til med mere honning, hvis du synes den skal være sødere.

Det her er en rigtig lækker sennep – stærk men med dejlig sødme fra honningen.

Hjemmelavet ketchup

Hvad er fidusen ved at lave sin ketchup selv?

Jeg synes, at udover de åbenlyse fordele ved at man slipper for kunstig farve- og smagsstoffer, så er det en skøn ting fordi man kan få den lige som man vil have den. Skal den være rund og mild, sød, skarp eller stærk og kraftfuld – det bestemmer man helt selv.

Denne opskrift på ketchup er altså ikke en man behøver følge slavisk – tag den som inspiration og udgangspunkt og juster den så efter dit eget hoved. Og alt efter hvilket formål den skal bruges til.

Denne gang lavede jeg ketchup specifikt til hotdogs, derfor er den relativt sød og blød, for sådan foretrækker jeg min hotdog ketchup.

For at lave en fabelagtig  ketchup skal du bruge:

  • 2 dåser flåede hakkede tomater
  • 1-2 syrlige æbler – hvis du kan skaffe dem er belle de boskop de allerbedste
  • 1 rød peber
  • 1-2 løg
  • hvidløg – 2 fed hvis det skal være en mild ketchup – mange flere hvis den skal være spicy
  • evt 1-2 friske chili peber
  • 1 tsk sennepspulver
  • 2 spsk æblecider eddike
  • 1 spsk worchestershire sauce
  • 2 spsk brun farin
  • ½ dl rørsukker
  • paprika
  • salt
  • peber
  • sød eller stærk chili pulver

 

Lidt om de forskellige ingrediensers betydning for det færdige produkt.

Man kan selvfølgelig vælge at bruge friske tomater i stedet for dem på dåse. Hvis man har sine egne fra drivhus, så skal man helt sikkert vælge den løsning – men for os der desværre må købe os til vores tomater, der er det svært at få nogle med nok smag og kraft synes jeg. Derfor foretrækker jeg dem fra dåse.

Æblerne skal give syre og frugt til ketchuppen og derfor er madæbler de bedste.

Den røde peber giver måske ikke meget smag til det endelige produkt – til gengæld giver den den smukke mørkerøde farve. Hjemmelavet ketchup uden rød peber får en underlig bleg rød farve, der ikke er så appetitvækkende.

Din ketchup kan lynhurtigt blive til en chilisauce ved at tilsætte passende mængder skønne stærke chilifrugter, men hvis den skal være en ketchup er det bedst at nøjes med de mildere chilier – så bliver det ikke stærkt, men chilien fungerer som en smagsforstærker og giver dybde.

Det her er så simpelt som det kan blive – alle ingredienserne skal i en stor gryde og så skal de ellers bare have lov at stå og simre, så alting bliver mørt og smagen rigtig kan udvikle sig.

Der er ingen grund til at hakke tingene fint, det hele skal alligevel blendes til sidst – så bare grove tern.

Når du har alle tingene i gryden får du det op til kogepunktet hvorefter du skruer ned til simre niveau. Her skal gryden så stå og nusse i 1-1½ time – uden låg – det er vigtigt – for væden skal gerne koge væk, så du får en lækker tyk kraftfuld ketchup.

Det er en god idé at få kogt så meget væske som overhovedet muligt væk inden du blender – for når den først er blendet, så forvandler den sig til flydende klistret varm lava-lignende substans der sprøjter ud i hele dit køkken. Man gør klogt i ikke at nærme sig gryden for det brænder sig nærmest fast på huden – det kan IKKE anbefales. Og ja – jeg taler af personlig erfaring .

Så lad den koge ind indtil den virker til næsten at være kogt tør – så bliver den perfekt i konsistensen.

 

Når du synes den har kogt nok ind, så tager du gryden af varmen.

Og så skal der blendes – en stavblender er det nemmeste, men ellers kan det selvfølgelig også gøres i en almindelig blender.

Når du er tilfreds og din ketchup er uden klumper, så er det på tide at smage til. Du kan  også smage den til undervejs i processen, men jeg synes det er svært at afgøre, om den er helt rigtig før konsistensen er på plads.

Hvis din ketchup er for skarp/sur, så giv den lidt mere sukker. Er den for sød så kan den måske tåle lidt mere eddike. Mangler den kraft så giv den lidt flere krydderier og evt lidt mere chili, hvis du er til dét.

Så er din ketchup færdig og kan hældes på egnede glas. Hvis du ikke tror den bliver spist med det samme, så kan du evt. lige skylle glassene i atamon inden du hælder ketchuppen deri.

 

 

Deluxe kødsovs

Det ville naturligvis være aldeles pinligt at poste en opskrift på almindelig pasta med kødsovs her på bloggen, så i stedet poster jeg en opskrift med almindelig pasta med kødsovs… kombineret med fløde. Det er jo en HELT anden sag, og så kan vi oven i købet kalde den ‘deluxe’.

Det er selvfølgelig en simpel ret, der ikke er mange ben i at lave, men der er alligevel tit rigtig stor forskel på smagen i folks kødsovs. Den her er kraftig, simrende og all-pervasive, men ikke på nogen chili-stærk måde. Jeg nyder generelt at få så meget smag frem i mine retter som muligt, så hvis du følger den her opskrift, vil du (måske) opdage at kødsovs godt kan smage af mere end du troede, uden at det af den grund bliver uspiseligt stærkt.

Ingredienser:

  • 500 gr. hakket oksekød (3-8%ish)
  • 2 dåser hakket tomat
  • 2 peberfrugter
  • 400-450gr champignon
  • 3 løg
  • 1 bundt forårsløg
  • 6-8 hvidløgsfed
  • En kvart liter fløde (lad nu være med at snyde… piskefløde, naturligvis)
  • Soya
  • Ketchup (f.eks. den her…)
  • Flydende chili
  • Tørret basilikum
  • Tørret oregano
  • Salt
  • Peber
  • Olivenolie
  • Pasta efter eget valg, gerne frisk

 

Hak løgene fint, og brun dem på en pande sammen med noget olivenolie. Jeg bruger en pande til den her ret, da der er rigeligt med væske der skal reducere, men også fordi det faktisk ser mere indbydende ud, både mens man laver maden og når den bliver serveret.

Når løgene er midt i mellem at være gennemsigtige og brune, kommer du også kødet på panden og steger det med i et stykke tid, faktisk indtil det er lige ved at begynde på at være tørt. Der er mennesker, der ikke tænker så meget på det hakkede køds konsistens her, men jeg bruger altid mange minutter på at ‘mase’ det ud, så kødstykkerne bliver nogle fine, små stykker og ikke de der længere trevler.  Når kødet er lige ved ikke at have mere væske at afgive, og er ved at blive brunet/branket tilsætter du hvidløgene enten finthakkede eller knuste (er det en simreret, hvor hvidløget ikke selv skal steges tilsætter jeg dem selv knuste, ellers finthakkede), og så giver du det hele en generøs gang soya samt flydende chili, og vender kødet mens soya og chili bliver blandet og stegt sammen med. Det er alt sammen med til at danne kødsovsens ‘kraft’ senere. Kom det hakkede forårsløg ovenpå og lad det stege med kort.

 

 

Denne gang må det ikke blive stegt tørt, så når der er gået et minut hvor det hele er blevet blandet, tilsætter du champignonerne, f.eks. skåret i kvarte, og lader dem afgive vand. Her skruer du også ned fra høj varme til mellem. Når champignonerne er blevet bløde og har afgivet det meste af deres vand, tilsætter du de hakkede tomater og skruer ned på simre-varme, dvs. 2 ud af 6 f.eks.  Hæld godt med tørret basilikum og oregano ved, og lad det simre/boble i mindst en halv time, mens du rører i det hver 5-10 minut og glæder dig over den smag, der er ved at udvikle sig. På et tidspunkt tilsætter du de skiveskårne (evt. halve skiver) peberfrugter. Du kan også vente til allersidst med det, hvis du foretrækker at de har lidt ‘bid’, det undlader jeg selv normalt i simreretter, men det er jo smag og behag.

 

 

Efter at væsken har reduceret godt (der plejer en halv time at være fin) starter du med at tilsætte fløden under omrøring, og giver det 5 minutter til at blande sig helt sammen. Det er så nu at du skal undgå at kødsovsen smager vandet, så ekstra reducering her er på alle måder fint, sålænge du har tiden. Der skal ikke være mere væske end fyld, men måske omkring 33% væske og resten fyld…ish. Det finder du selv ud af, også ved at smage til og mærke hvilken konsistens du foretrækker.

Nu er det så tid til at smage til og justere smagen. Du skal ikke gå i panik hvis hvidløg og chili har fået retten til at smage for kraftigt nu, selv efter fløden er kommet til – det er fint, for nu kommer det magiske trick – ketchup. Ja, vi ved jo alle at det er helligbrøde at bruge ketchup ved bordet (har vores mødre ikke altid påtalt det da vi var børn?), men faktisk er det en rigtig god ide at bruge ketchup under selve madlavningen, som medierende ingrediens til det kraftige. Især Beauvais er god her (eller Milena’s ketchup, selvfølgelig… ;)), fordi det har et højt sukkerindhold og en blød, rund, mild smag. Så et godt skvæt af det, og så får du en mere afrundet smag. Kom også gerne mere soya i, og basilikum/oregano hvis det er nødvendigt, samt peber, gerne groft. Du kan gå til og fra her (eller drikke et glas rødvin), og lige give det 5-10 minutter mellem hver tilsmagning – du har jo ikke travlt, vel? Til sidst tilsætter du (igen, gerne groft) salt du synes der mangler i smagen, koger pastaen og bager evt. brød som tilbehør.

 

 

Og så er det hele klar til at blive serveret. Meget gerne med en kraftig rødvin (med fare for at virke forudsigelig, gerne med en italiensk Ripasso eller en Amarone i den ‘mildere’ ende), for ellers drukner den i smagsindtrykket fra retten. Ikke fordi det er stærkt, men fordi det er kraftigt. Som en god simreret skal være.

Fløden kan som allerede hintet undlades – så ‘slipper’ du for en del kalorier, og retten smager stadig rigtig godt, omend endnu kraftigere, så der skal måske justeres noget. Og hvis du tænker revet ost til denne ret, skal det nok være af den grovrevne slags, f.eks. med en cheddar, for at kunne give noget til den kraftige smag, parmegiano reggiano (tidligere kaldet parmesan…) ville derimod forsvinde fuldstændigt.

 

 

Nok til et måltid for 4 mennesker, med eller uden brød til.

 

Frisk smoothie

Til alle dem, der elsker det syrlige og friske. Smoothies er både rigtig nemme at lave og sundere end milkshakes, hvis man bekymrer sig om den slags. Og det hører jeg jo, at nogen gør.

Ingredienser: 

  • 1 liter god appelsinjuice fra køl, eller friskpressede appelsiner
  • 250 g frosne hindbær
  • 5-8 isterninger
  • 2 pressede citroner

 

Bland det hele i blenderen, og… Blend. Ja, det var det. Hvis du ikke har en blender, så får du ikke meget smoothie, beklager. Hvis du har en god sigte eller tilhørende udstyr til blenderen, kan du sortere kernerne fra hindbærene fra, så får du en mere smooth smoothie, uden irriterende kerner, Det kan helt klart anbefales

 

 

Den ser ikke ud af meget, men den er kold, frisk, sund og meget læskende.

Tapas fest

Forleden maraton-så vi sæson 5 af True Blood, og til det skulle vi jo også have lidt at spise. Til den slags plejer vi at gå lidt overboard med en masse små retter og drikkevarer til, så i de foregående indlæg har vi beskrevet retterne der indgik hver for sig.

Her vil vi samle links til dem, og vise helheden. Det er superhyggeligt at kombinere en masse små retter, og det er jo lissom’ ideen med tapas. En masse forskelligt til øje og gane.

Evt. en ‘anelse’ meget mad til to, men det blev også spist langsomt over 6 timer.  God nippe-mad.

Menu: 

 

Og vi kan godt, uden at spoile, sige at sæson 5 er bedre end 4’eren, så enjoy!

Croutons

Det her er et levn fra min barndom.

Jeg er godt klar over, at i dag er croutons små brødbidder man putter oven på sin salat – men i min barndom var det altså betegnelsen på disse små ristede brød hapsere.

Opskriften er fra min bedstefar – han lavede altid disse små brød som pindemadder til festlige lejligheder og som barn var jeg helt pjattet med dem.

Hvad man putter ovenpå er jo helt op til ens egen smag – jeg har fået dem med nærmest alt hvad man ellers ville lave som et stykke  smørrebrød. Denne gang laver jeg en med rejer og kaviar og en med paté

Du skal bruge:

  • Ca. 7 stykker toastbrød – og det skal faktisk helst være det helt tarvelige, hvide pap-agtige som på billedet. Og det må gerne være lidt tørt – så er det nemmest at stikke ud.
  • smør
  • olivenolie
  • salt og peber
  • ca. 70 g rejer, mayo, 1 citron og kaviar
  • ca. 50 g paté og asier

 

Først skal du finde noget i passende størrelse til at stikke dine croutoner ud med – jeg kan godt lide at det er nogle små mundrette hapsere, så jeg brugte et sherryglas, men man kan jo også vælge et glas med en lidt større omkreds – eller måske har man en udstikker til småkager og lignende der er passende.

Udstik nu så mange croutoner som du skal bruge.

 

På en pande kommes nu en god klat smør og et skvæt olivenolie – det er vigtigt med denne kombination. Smørret er for smagens skyld – croutoner skal være smørstegte  – olien gør at de kan få godt med varme uden at branke.

Når smør/olien er smeltet og gylden puttes brød skiverne på panden og steges – de suger meget fedtstof, så det kan være nødvendigt at tilsætte mere hen af vejen.  De skal ikke have lang tid – de skal være godt brune, men selvfølgelig ikke brændte.

De vendes og ristes på den anden side.

Når de er brune og lækre på begge sider lægges de over på en tallerken med fedtsugende papir og krydres godt med salt og peber. Giv dem endelig et godt drys.

Når de er helt kolde kan de pyntes med det fyld du har valgt.

Mine er med henholdsvis rejer dryppet med citron og pyntet med mayo og kaviar og Cognacpaté fra en god slagter pyntet med sky og asier

Serveres med eller uden pind i som apperitif eller på tapas bordet.

Crostini

Crostini er måske nok den aller mest kendte og klassiske italienske anti-pasti og er i al sin enkelhed jo bare ristet brød penslet med olie og toppet med det fyld man nu synes om.

Der er faktisk ingen grænser for hvad man kan putte på sin crostini, men jeg holder meget af den helt klassiske med tomat og mozzarella – det er så ufatteligt simpelt og alligevel så lækkert. Det synes jeg er så skønt – at man med  gode råvarer kan skabe noget så godt af så lidt.

Her kommer opskriften på  crostini i den klassikse udgave og så en variant med et tvist i form af lidt varmrøget laks.

Der skal bruges:

  • 1 godt brød af baguette eller ciabatta typen
  • god olivenolie
  • hvidløg
  • tomater – vigtigt med nogle der er godt modne og fulde af duft og smag
  • mozzarella – hvis du kan skaffe den ægte af bøffelmælk er det at foretrække
  • varmrøget laks
  • rødløg
  • frisk basilikum

Start med at tænde ovnen på 225 grader.

Løgget skæres i tynde ringe, tomater og mozzarella skæres i gode tykke skiver og laksen plukkes i mindre stykker og udvælg en håndfuld af de små fine blade fra din basilikum – 2-3 blade pr. crostini er passende, synes jeg. – så har du alt dit fyld klart.

Brøddet skæres i1½-2 cm tykke skiver og skal nu ristes. Det kan du enten gøre i ovnen eller på en brødrister – jeg har prøvet begge dele og synes ikke det gør nogen forskel.

Når brøddet er ristet gyldent pensles det på den ene side med olivenolie og du tager et fed hvidløg og gnider hen over brødet. Herefter skal du have dit fyld på.

På den ene slags lagde jeg 1-2 skiver tomat, et godt drys friskkværnet peber og lidt salt og så 1-2 skiver mozzerella ovenpå.

Den anden slags fik laks krydret med et drys citronpeber, løg ringe, tomat og til sidst mozzerella.

Så er de klar til at komme i ovnen. De skal ikke have særligt længe 3-5 min – hold øje med dem det går hurtigt lige pludselig. De skal bare have indtil osten begynder at boble.

Så tages de ud af ovnen og pyntes med de basilikum og spises mens de er lune.

 

 

Lakserilette

En lækker ret med masser af smag i form af bid og frisk syrlighed, så det skal du naturligvis kunne lide. But what could possibly go wrong, med varmrøget laks??

Opskriften kunne såmænd også fint passe ind under ‘frokost’, men nu lavede jeg den som del af et tapas bord, med både små og større retter, så den kommer ind under vores tapas…ish kategori.

Ingredienser:

  • 200 gr varmrøget laks
  • 1 skalotteløg
  • 3-4 spsk. kapers
  • Ca. 1 dl creme fraiche
  • 1-2 spsk god sennep (eller lav en selv, hvis du har lysten)
  • Citronsaft
  • 1-2 spsk revet peberrod
  • 2-3 skriver frisk rugbrød, alt efter hvor højt belagt det skal være)
  • Purløg
  • Salt
  • Peber

 

 

Skær eller pluk laksen i mindre stykker, og kom den i en skål sammen med et finthakket skalotteløg, kapers, peberrod, sennep og creme fraiche. Brug en gaffel til roligt at røre det hele sammen. Smag til med salt, peber og citronsaft.

 

 

Skær skiver af brødet og rist det på en brødrister. Hvis du vil være artsy, så skærer du dem i trekanter. Anret brødet på en tallerken eller et fad, og fordel blandingen med laks ovenpå. Drys med hakket purløg, og så har du en velsmagende og flot ret til dit tapas eller frokost bord.

Og server gerne en god, blød og kold hvedeøl til, så bliver jeg glad.