Moussaka er en af mine favorit ovnretter, smagfuld, fyldig og fantastisk til rødvin. I Danmark kom moussakaen sådan rigtig frem med Karolines Kogebøger. Ligesom med andre ikoniske retter fra udlandet fordanskede ‘Karoline’ også den græske ret, så mange mennesker måske ikke helt ved hvad der er autentisk og hvad der hænger ved fra deres 80’er ungdom med Karoline. Hvis du er nysgerrig på hvad den autentiske græske moussaka er for en størrelse… så er det ikke her du bliver (meget) klogere, for jeg har over årene udviklet min egen version. Jeg vil på ingen måde hævde at den er 100% autentisk, men den smager til gengæld alligevel vildt godt 😉
Ingredienser
- 400-500 g. hakket lammekød
- 2 auberginer
- 2 løg
- 5-8 hvidløgsfed (afhængig af tolerance)
- 1 kg kartofler
- 1 dåse hakket tomat
- 1 dåse tomatpasta
- Mornaysauce
- Cheddar ost
- 1-2 dl rødvin
- Balsamico
- Paprika
- 3 laurbærblade
- 1 bundt timian
- Ca. 5 stilke rosmarin
- Tørret oregano
- 2 tsk allehånde
- 2 tsk spidskommen
- Muskatnød
- Ketchup
- Salt
- Peber
- Olivenolie
Som med så meget andet, næsten alle andre hovedretter her på bloggen, så starter det hele med at pille og hakke løg og hvidløg. Kom lidt olivenolie i en gryde og kom løg i ved medium+ varme. Rør rundt af og til og lad løgene blive gennemsigtige og lidt brune. Derefter kommer du lammefars og hvidløg oveni og fortsætter med at røre rundt i god tid, indtil farsen har fået frigivet sit fedt og fedtet har stegt alting godt igennem, men ikke så godt at farsen begynder at klistre til bunden af gruden.
På det tidspunkt hælder du en god sjat balsamico ned i gryden, nok til at det hele er farvet og begynder at boble af den nye væske. Rør godt rundt mens det damper ind i kødet og når det er ved at være fordampet, så kom rødvin til. Om det skal være 1 eller 2 dl kommer an på hvor længe du har til at simre hele retten og/eller hvor ‘våd’ du vil have moussakaen, det finder du selv ud af med lidt erfaring – vin er dog altid godt i gode mængder 😉 Lidt efter at vinen er begyndt at koge, kommer du hakket tomat og tomatpasta ved og skruer ned til simrevarme (omkring 2, afhængigt af komfur). Kom den friske rosmarin som du har hakket i små stykker, laurbærbladene, allehånde, spidskommen, tørret oregano, noget paprika, salt og peber, samt timian i gryden. Timianen kan du binde et stykke sejlgarn godt rundt om før den kommer med, så kan du fiske den op senere hvor den har frigivet sin smag og slippe for enten noget meget kedeligt pille arbejde for kun at få bladene med, eller for at have lange, lidt trælse tråde fra timianstænger med i retten (nedenstående billede er så et eksempel på hvordan du ikke burde dumpe timianen i).
Nu skal retten så simre roligt uden låg henover 1-2 timer, hvor du løbende rører rundt og smager til med paprika, salt, peber, mere balsamico og noget ketchup (eller sukker – ketchup er bare godt pga. både tomat, syre og sukker i et) indtil det hele er kogt nok ind. Mens det står og simrer kan du skrælle og koge kartoflerne, de skal lige have et par minutter mindre end hvis de skulle spises som kogte, der må gerne være bid tilbage i dem, for de skal jo også i ovnen. Lad dem køle af indtil du skal skære dem i skiver senere.
Ca. heromkring kommer så det der tager det meste af tiden – at ordne auberginerne, stjernerne i denne ret. Jeg lover at det er besværet værd for at få lige lidt ekstra smagfuld moussaka end den fra Karoline (bl.a.). Auberginerne skylles og skæres ud i ca. 0.5 stykker (så nøje kommer det sig ikke). Placér dem på noget bagepapir og bland en skål med 2/3 balsamico og 1/3 olie samt paprika, salt og peber. Pensl auberginerne godt med denne blanding på begge sider. Hvor meget skal der være af blandingen? Så meget som auberginerne kan suge til sig og lidt mere. Du kan bare blande noget ekstra hvis der ikke er nok.
Nu kan du enten vælge at stege auberginerne i ovnen (på ca. 200 grader, eksperimenter evt. med varmluft, men så skal du holde godt øje) eller over flere gange på en pande. Den første metode er nemmest, den anden metode giver det bedste resultat hvis du har tag på det (ligesom med stegt flæsk, tænker jeg). Begge metoder tager overraskende lang tid, omkring 45-60 minutter for 2 auberginer. På panden skal de steges roligt på 5-6 (ud af 9) varme og vendes 3 gange. Hvis du steger dem for hurtigt når de ikke at frigive væske men bliver sorte udenpå og rå indeni. Steger du dem for længe og for hårdt bliver de bare aske.
Det tager noget tid før de begynder at frigive vand og få en vis sprødhed oveni det saftige, så hvis du ikke er helt tålmodig eller sikker på det, så er ovnen et fint, hurtigere og nemmere alternativ (du kan bruge grill til sidst hvis de er genstridige, men hold i så fald øjnene klistret til auberginerne). Practice makes perfect.
Når kødsovs, kartofler og auberginer alle er færdige (husk at fiske laurbærblade og sejlgarns-timian op først), så er du klar til at bygge selve moussakaen i et ovnfast fad. Start med de skiveskårne kartofler i det underste lag – har du et stort fad så skulle lige lidt under 1 kg kartofler godt kunne være der. Kom dernæst kødsovsen ovenover, og så auberginerne.
Igen, som i de fleste af mine lignende retter, så bruger jeg en industriel mornaysauce i stedet for en hjemmelavet bechamelsauce. Det er naturligvis helligbrøde og meget skidt af mig, men jeg synes ganske enkelt den smager bedre (ikke i light version…), og så er det også ok når noget både er billigere, bedre OG nemmere. I stedet for at lytte til mig her kan du naturligvis lave din egen bechamelsauce. Men hvorom alting er, så kommer du den ene eller anden sauce ud over retten som det næste lag, og så drysser du lidt revet muskatnød ved – endelig ikke for meget. Til sidst river du cheddar osten ovenpå som det afsluttende lag, og så er moussakaen klar til at komme i ovnen.
Efter ca. 45 minutter i ovnen på 180 grader (indtil den er gyldenbrun men ikke – alt for – sort) ser herligheden således ud:
Moussaka passer (sjovt nok) rigtig godt til tzaziki og græsk salat som tilbehør. Retten er ikke stærk men meget kraftfuld og fed i smagen så en fyldig rødvin der kan spille op til den er helt perfekt. God appetit 🙂
