Ja, det er ikke den mest mundrette titel den her ret har fået… Men så smager de til gengæld godt.
Frikadeller kan man lave på flere måder end man måske umiddelbart tror, og selv på den helt standard måde synes jeg tit der er stor forskel på smagen hos forskellige mennesker. Den her version kombinerer min basis take på den danske ret med græske kødboller, og er måske lidt for vild til oldefar, men er dog stadig frikadeller som han kender dem – ‘bare’ med et ekstra pift.
Ingredienser:
- 450 gr hakket svinekød, 3-7% (du kan også kombinere halv-halv med kalv)
- 1 æg
- 2 løg
- 1/2 pakke Puch feta, eller lidt mindre (det er klart den bedste feta du kan købe i alm. forretninger, du må ALDRIG bruge salattern… Aldrig!! ;))
- 3/4 pose soltørrede tomater (gerne dem der ikke svømmer i olie, ellers så dræn dem først)
- 5 hvidløgsfed (HAR jeg overhovedet retter hvor jeg ikke bruger hvidløg?)
- Rasp
- Linghams Sweet Chili Sauce (eller anden, tilsvarende)
- Soya
- 2 tsk paprika (ikke den milde variant)
- Salt
- Peber
- Smør
Kom kødet i en skål og tilsæt ægget. Hvis du er doven anlagt, og har en blender, så skærer du løgene i halve eller kvarte, og kommer løg, hvidløg og et skvæt soya i, blender og kommer blandingen i skålen sammen med kød og æg. Det gør faktisk ikke smagsmæssigt den store forskel, men du får ikke de der lidt sprøde stykker revne løg i frikadellerne så, som godt kan give en mere koncentreret smags og sanse oplevelse (jaja, det er kun små stykker løg, men alligevel). Så hvis du vil have det, må du jo bruge den grove side af rivejernet samt knofedt i stedet. Og finthakke hvidløg i stedet for at knuse dem.
Kom paprika, salt og peber, soltørrede tomater og et skvæt chili sauce ned til resten, og rør det sammen. Nu tilsætter du så rasp og rører det sammen med, indtil farsen får den rette konsistens. Den må gerne være en anelse våd og klistret, men ikke for meget.
Så skal farsen lige stå overdækket i køleskabet og trække i ca. 30 minutter. Jeg ved ikke om det her er en husholdningsmyte, men jeg er i hvert fald ikke ham, der tør gå imod konventioner på frikadelle området.
Når farsen er klar skærer du fetaen i tern og blander den nænsomt sammen med resten af farsen. Ok, ‘nænsomt’ er relavtivt, for det bliver nok noget splattet noget, men der skal nok blive nogle pæne firkanter tilbage.
Så kommer selve stegningen. Her skal du ikke være grådig med at bruge smør. Smør giver den bedste smag til det her, men hvis du vil bruge stegemargarine eller olivenolie i stedet, kan jeg jo ikke stoppe dig (jeg kan heller ikke stoppe dig, hvis du har brugt salattern i stedet for en ordentlig feta, men altså…). Hvis dit komfur understøtter flere ttrin, er 2.5 i varme ud af 6 nok det optimale, ellers må du eksperimentere med 2 eller 3 i varme. Ikke mere, så brænder du dine stakkels frikadeller. Vent til smøret bobler og er blevet lidt brunligt, form så frikadellerne med en ske og/eller i hånden, og kom dem, en efter en, på panden. Brug gerne en ske eller gaffel til at sørge for at de ikke klæber fast til bunden, når du har lagt alle på. Det behøver du kun gøre en gang, så er de blevet hårde nok til ikke at klæbe.
Og så er det ellers bare med at nyde lugten og lyden af de stegende frikadeller, og vende dem når de allesammen er blevet i hvert fald lysebrune på den ene side.
Så har du lækre hybrid frikadeller, klar til servering. Som også er fantastiske kolde dagen efter, som frikadeller nu engang er.
Frikadeller kan jo serveres på mange forskellige måder. En ret her på siden, der passer rigtig godt til, ville være pastasalat med krydderurter.
Hvis du vil have mere almindelige frikadeller, så udelader du bare feta og soltørret tomat. Men helst ikke resten, for det er lige det ekstra pift til almindelige frikadeller, der højner deres smag (det og smør…), trust me.
