Koldskål

Klassisk sommerdessert der findes i et utal af varianter. Jeg synes denne her er dejlig

1 l. kærnemælk

4 æggeblommer – pasteuriserede hvis du synes

100 g. sukker

2 dl creme fraiche 18 %

1 stang vanille

skal fra 1 usprøjtet citron

Det her er hurtigt og nemt

Flæk vanillestangen og skrab kornene ud. Det er en god idé at mase dem ud i en tsk af sukkeret for det får kornene til at skilles, så du ikke får klumper af vanillekorn i din koldskål.

Herefter blandes de med resten af sukkeret og æggeblommerne og så skal der piskes til blandingen er lys og luftig.

Så river du skallen af citronen – kun det gule – og putter den i æggemassen sammen med creme fraiche og kærnemælk. Pisk massen godt igennem og sæt den på køl. Gerne i mindst 2 timer – smagen skal lige have tid til at udvikles.

koldskål-serveret

Serveres med kammerjunker – hjemmebagte hvis du er overskudsagtig – eller frisk frugt

Tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *