Pulled pork

Pulled pork har virkelig indtaget landet – man ser det nærmest allevegne i tiden, så jeg vil da også lige forsøge mig med det.

Det er sådan en ret der lyder enormt kompliceret, men som i virkeligheden næsten ikke kræver noget – andet end tid.

Man skal afsætte minimum 2 dage til projektet – 3 hvis man ligesom mig vil have stegen i en saltlage først. Det er ikke noget alle gør, men du kan læse lidt om det her – der er både opskrift og lidt om hvad tanken med det er. Eller du kan springe over det og bare følge resten af min opskrift.

Du skal bruge:

  • 1 nakkefilet – min var knap 3 kg
  • 1 dl brun farin
  • 2 tsk røget paprika
  • 1 spsk stærk paprika
  • 2 tsk chili
  • 2 tsk cayennepeber
  • 1 tsk sennepspulver
  • 2 tsk sort peber
  • 1 spsk salt
  • ca. 1 dl æblejuice

pulled pork - ingredienser

Jeg valgte altså at den skulle i saltlage. Inden da skal stegen lige pudses af for det værste fedt og sener.

Så får den 12 timers tid i salt lagen og kommer derefter op og bliver tørret godt af.

Og så er den klar til at blive “rubbet”. Alle ingredienserne til rubben blandes sammen i en egnet skål. Sørg for at det er godt mikset, så der ikke er klumper af farin.

Så ligger du nogle gode store stykker plastikfilm på bordet og ligger stegen derpå. På den måde vil det krydderi der drysser af når du gnider stegen blive opfanget af filmen.

Jeg kan anbefale at man bruger et par plastikhandsker, når der skal “rubbes” for paprika farver meget, og er ikke sådan lige til at vaske af igen.

Sørg for at gnide rubben godt ind alle steder på stegen.

pulled pork  - stegen rubbesNår du har brugt alt krydderi, så tager du filmen og pakker stramt om stegen. Og tag derefter gerne et par stykker mere og vikl den ind i – hellere for mange lag end for få, så den ikke risikerer at lække når den skal ligge og trække.

pulled pork - k_det pakket i film

Nu kommes stegen så i køleskabet og så skal den gerne ligge i 8-12 timer.

Den dag du har tænkt dig at spise din pulled pork, starter du så tidligt om morgenen med at tænde ovnen på 100 grader og sætte en bradepande med vand på nederst ribbe i ovnen med en rist over.

Så finder du din steg i køleskabet og pakker den ud af plastikfilmen og ligger den ind på risten. Og så skal den ellers bare passe sig selv i 12 timer. Eller til den har en kernetemperatur på 90-93 grader, hvis du hører til dem der bruger et stegetermometer. Det gjorde jeg ikke denne gang, men det gør jeg nu nok næste gang, for at være sikker på at den bliver helt perfekt.

pulled pork k_det kommes i ovnenPå et eller andet tidspunkt i løbet af dagen, kan du lave dig en lækker barbecue sauce til at ledsage din pulled pork. For mig er barbecue saucen det bedste ved denne ret, og jeg blev virkelig godt tilfreds med denne version.

Ingrdienser:

  • 2 rødløg
  • 4 fed hvidløg
  • 2 dl æblejuice
  • 1 dl ketchup
  • ½ dl teriyaki sauce
  • ½ dl soya
  • 1 dl brun farin
  • chilisauce
  • 1 spsk æbleedikke
  • 2-3 tsk paprika

pulled pork - barbecue sause ingredienser

Start med at hakke løg og hvidløg fint og kom dem i en gryde og svits dem ved medium varme, til de er klare og bløde men ikke brunede.

Tilsæt så alle de flydende ingredienser undtaget chilisauce og til sidst kommes den brune farin i og der røres rundt til den er opløst. Tilsæt paprika og smag til med chilisauce.

Nu skal saucen så koge ind ved høj varme i ca. 25 min, så den får en lidt tykkere konsistens – men ikke for tyk, så er den svær at blande med kødet.

Når den er tilpas tages den af varmen og blendes med en stavblender.

Hvis man laver mad til flere end 2 ville jeg fordoble opskriften på barbecue sauce.

pulled pork - barbecue sauce blendes

Nogen blander barbecue saucen i kødet inden servering, men jeg foretrækker at servere det ved siden af, så folk kan få så meget eller lidt, som de har lyst til.

Dette er en meget kraftig og lækker sauce synes jeg – på én gang stærk, sød og syrlig.

Når stegen har fået 12 timer i ovnen ser den sådan her ud

pulled pork - k_det stegt færdigtJeg synes ikke min skorpe blev så brændt, som man nogengange ser det, men det synes jeg nu kun var fint nok.

Nu skal den så bare trækkes fra hinanden. Dette gøres med 2 gafler. Sorter eventuelle fedtansamlinger eller sener fra undervejs.

pulled pork - k_det trækkes

Når hele stegen er trukket fra hinanden og kødet er blandet sammen, så den del der er med stegeskorpe er fordelt godt, så hældes der lidt æblejuice over kødet – jeg brugte ca 1 dl til min steg som oprindeligt var på knap 3 kg. Dette giver lidt syrlighed og fugtighed til kødet. Vend godt rundt så juicen bliver fordelt og server så din pulled pork.

pulled pork - på bordet

Vi valgte at servere med Christians gode mornay kartofler og fine ærter – og så godt med barbecuesauce.

pulled pork - serveret

Super dejlig ret der blev ledsaget helt perfekt af den dejlige belgiske øl Duchesse de Bourgogne – men an anden god øl eller en god flaske rødvin, kunne også klæde retten.

Tagget , , , .Bogmærk permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *