Fyldig kartoffelsalat

Nu lader det godt nok til at sommeren så småt går på hæld, men derfor vil jeg nu alligevel poste denne lækre kartoffelsalat. Det kunne jo være at der blev vejr til endnu et par grill-aftenener og så kunne det jo være, at der var nogen der havde lyst til at prøve et alternativ til den klassiske kartoffelsalat (som i øvrigt også er lækker ).

Til en stor portion som burde række til 4-6 mennesker skal du bruge:

  • 1 kg kartofler 
  • ½ agurk
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 rødløg
  • 1 dl fine ærter
  • 1 dl søde majs
  • 1 bæger creme fraiche
  • 2-3 spsk god mayonnaise
  • 1 tsk balsamico
  • 1 tsk soya
  • 1 tsk dijon sennep
  • 1 tsk paprika
  • salt
  • peber

fyldig kartoffelsalat ingredienser

Start i god tid med at koge dine kartofler – de skal nemlig have tid til at køle helt af inden de skal bruges i salaten. Det er en god ide, at være påpasselig med, at de ikke får for meget, så går de i stykker eller koger ud.

Hvis du bruger ærter fra frost som mig, så kan du samtidig stille dem til optøning. Og majsen kan drænes for væske og stilles til afdrypning i en sigte.

Når kartoflerne er kolde nok og salaten skal laves, skal du have rødløg, agurk og rød peber skåret i passende tern – jeg foretrækker løg og peberfrugt ret fint snittet mens agurken får lov at være lidt større tern.

fyldig kartoffelsalat - fyldet snittetSå skal kartoflerne skæres ud – tern eller skiver som du nu synes er lækrest. Jeg laver en slags halve skiver, for det synes jeg er nemt og en passende størrelse, men det kommer selvfølgelig også an på kartoflerne, hvad der er bedst.

fyldig kartoffelsalat - kartofler i ternSå skal dressingen røres – creme fraichen røres med soya, sennep, balsamico og paprika og smages til med salt og peber. Herefter smages der til med mayonnaise – 2- 3 spsk, men tilsæt det lidt af gangen og smag dig frem – alt efter typen af mayonnaise, så synes jeg smagen kan blive meget voldsom, hvis der kommer for meget i.

Når du er tilfreds med dressingen, tilsætter du alle grøntsagerne og vender dem rundt og til sidst kartoffel stykkerne. Vend dem lidt forsigtigt i, så de ikke går i stykker.

fyldig kartoffelsalta - færdigSå er din fyldige kartoffelsalat klar til servering. Den har en herlig let krydret smag og en dejlig sprød friskhed fra grøntsagerne. Passer virkelig godt til en grillaften eller på buffetbordet.

fyldig kartoffelsalat - serveret

 

Tagget , , .Bogmærk permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *